Cupcake ideer

Hindbærhjerter
Bland 2 spsk. frysetørret hindbær i Red Velvet Cupcake dejen. Rør lidt rød frugtfarve i toppingen og pynt med frysetørret hindbær og Hjertedrys Sprinkles.

Strawberry Surprise
Fyld Cakecup halvt op med Red Velvet Cupcake dej og tryk et helt jordbær ned, så det dækkes af dej. Pynt Cupcake Cream med et halvt jordbær.

Marcipan og Hasselnødder
Bland Vanilla Cupcake Bagemix som anvist på pakken og tilsæt 100 g revet marcipan og 50 g hakkede hasselnødder. Pynt frostingen med Chokokugler.

Pistacie
Tilbered Vanilla Cupcake Bagemix som anvist på pakken og tilsæt 100 g hakkede pistacienødder. Tilsæt grøn frugtfarve til Cupcake Cream og pynt med pistacienødder.

Blåbær og Chokolade
Tilsæt 100 g hele blåbær til Choco Cupcake Bagemixet. Pynt med blåbær og Regnbuekrymmel.

Chokolade, Nougat og Peanuts
Kom Choko Cupcake dejen i Cakecups og tilsæt stykker af blød nougat. Pisk et bæger Cupcake Cream som anvist på emballagen, men brug peanutbutter i stedet for flødeost, som man ellers plejer. Pynt med peanuts og nougat.

Lakrids og Lime
Bland 0,5 dl limesaft i Lakrids Cupcake Bagemix i stedet for vand. Revet skal af 2 økologiske limefrugter røres i Cupcake Cream. Tilsæt lidt grøn frugtfarve. Pynt med limeskal og blød lakrids.

Lakrids og Hvid Chokolade
Tilbered Lakrids Cupcake Bagemix som anvist og rør 50 g hakket hvid chokolade i dejen. Rør Cupcake Cream som beskrevet på emballagen og tilsæt 50 g smeltet, let afkølet chokolade. Pynt med spåner af hvid chokolade og chokodrys.

Gulerod og Appelsin
Rør Gulerod Cupcake Bagemix som beskrevet på pakken men brug appelsinsaft i stedet for vand. Riv skallen af en økologisk appelsin i Cupcake Cream og tilsæt lidt frugtfarve. Pynt med en lille skive appelsin og lidt revet appelsinskal.

Gulerod og Valnød
Tilsæt 100 g hakkede valnødder til Gulerod Cupcake Bagemix og pynt Crupcake Cream med med halve valnøddekerner.

Citron og Chokolade
Bland Vanilla Cupcake Bagemix som anvist på pakken, men brug citronsaft i stedet for vand. Riv skallen fra en økologisk citron, og rør lidt hakket chokolade i dejen. Pynt med sølvkugler og lidt revet citronskal. 


Hindbærdrømme
Pisk 100 g hindbær i Red Velvet Bagemix og følg anvisningen på pakken. Mos 50 g hindbær med en gaffel, og rør dem i cupcake cremen, før den sprøjtes ud på kagerne. Pynt med kugler. 


Choco-Brombær
Tilsæt brombær til Choco Cupcake Bagemixet, og bland lidt kakao i cupcake cremen. Pynt med brombær og chokokugler.


Jordbær Hyldeblomst
Tilsæt ½ dl konc. hyldeblomstsaft og jordbær i små tern til Vanilla Cupcake Bagemixet. Rør jordbærtern i cremen og pynt med friske bær.