Lækkert med lam

Olivenlam i artiskok

Til påske spiser vi lammesteg – sådan er det bare!
Men det er tilladt at være kreativ, når du forbereder påskemenuen. Lad dig inspirere af de rustikke tendenser indenfor nordisk madlavning og kast dig ud i en sand smagsfest. Her får du to forslag til, hvordan du kan pifte påskens lammeretter op.
God påske og velbekomme!

Pestomarineret lammemørbrad

4 personer

Det skal du bruge
400 g lammemørbrad
1 glas Spize Tomat Pesto

Rustik bulgursalat
1 glas Tapaz Grillede svampe i Solsikkeolie
2 dl Xprez Fuldkorns Bulgur
1 rødt æble i tern
Blandet salat fx Radiccio og Rucola
Frisk kørvel
Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du
Marinér lammemørbrad med tomatpesto i en pose, og læg posen i køleskab et par timer.
Kog bulguren efter anvisningen på pakken, og lad den køle af. Steg lammemørbrad på en tør pande i ca. 6 minutter. Vend jævnligt, så de bliver stegt på alle sider. Lad mørbraden hvile i 5 minutter.

Rustik bulgursalat
Vend salat, kørvel, bulgur, æble og svampe i lidt olie fra svampene, og servér salaten til kødet.

Velbekomme!

Oliven-lam i artiskok

4 personer

Det skal du bruge
4 lammeculotter à 125-150 g
1 glas Tapaz Sort Oliventapenade
1 glas Tapaz Oliven med mandel
1 glas Tapaz Artiskokker med stilk
1 glas Tapaz Semidried cherrytomater
1 lille knoldselleri, skåret i små tern
Salt og friskkværnet peber
Frisk bredbladet persille eller kørvel

Sådan gør du
Læg knoldselleri, oliven og artis­kokker i bunden af en bradepande. Dryp lidt god oliven­olie eller olien fra artiskokkerne over. Gnid lammeculotterne med salt, peber og smør. Kom et lag oliven­tapenade på toppen, og læg dem i bradepanden. Sæt det hele i ovnen ved 200 °C i 25-30 min.
Vend grøntsagerne undervejs, og læg semi­dried cherrytomater ved, når der er 5-6 minutters stegetid tilbage.
Tag kød og grønt ud. Lad kødet trække 10-15 min., før det skæres ud. Pynt med frisk persille eller kørvel.

Velbekomme!