LINGUINE BRUNCH CUPS MED CAPRESE SALAT

LINGUINE BRUNCH CUPS MED CAPRESE SALAT

Det skal man bruge til 4 portioner:

80g Z Linguine Pasta
1 glas Z Cremet Peberfrugt Pesto
1 glas Z Taggiasca Oliven
½ dl Z Olivenolie
8 Æg (large)
8 skiver Bacon
30g Parmesanost
400g Gule cherrytomater
2 stk Mozzarellaost
4 stilke Basilikum
8 Cupcake forme
Salt og Peber

Sådan gør man:

Kog pastaen efter anvisningen på posen. Skyl let under koldt vand – så den er lettere afkølet.
Pensl cupcake formene med olivenolie. Læg 8 stk. linguinebånd side om side, krydder dem let med revet parmesanost, salt og peber.
Tag linguinebåndet op, og sno dem langs kanten på formen.

Variant 1
Forvarm ovnen til 200°C. Slå et æg ud i midten af formen, og bag færdig i ca. 15 min.

Variant 2
Skal æggeblommen være rå (som på billedet), slås ægget ud i et glas og blommen gemmes til senere brug.
Forvarm ovnen til 200°C. Kom æggehviderne i formen og bag dem færdig i ca. 12 min.
Tag dem ud af formen (og kom med det samme æggeblommen på, så den når at blive lun).

Gælder til begge varianter
Pynt med ristet bacon og revet parmesanost. Server sammen med caprese salat (cherrytomater, plukket mozzarellaost og basilikum), samt Z Cremet Peberfrugt Pesto og Z Taggiasca Oliven.