Økomamas store bønnemøde

Salat med tre slags bønner

Denne fyldige salat indeholder hele tre slags bønner og kikærter. Det giver en salat pakket med proteiner, fibre og vitaminer. Og så smager den godt! Brug salaten som tilbehør til aftensmaden eller som en sund frokost. Opskriften er til 4 personer.

Det skal du bruge
1 pose ØKOMAMA kikærter
1 pose ØKOMAMA pintobønner
1 pose ØKOMAMA cannellinibønner
200 g friske grønne bønner
3 forårsløg
1 rødløg
2 æbler
evt. ærtespirer til pynt

Dressing
2 spsk olivenolie
1/2 spsk eddike
1/2 spsk citronsaft
salt og friskkværnet peber

Sådan gør du
Blanchér de grønne bønner i et par minutter, og køl dem af i iskoldt vand.
Lad de grønne bønner dryppe af, og skær dem i mindre stykker. Snit forårsløg skråt og rødløg og æbler i tynde både. Pisk dressingen sammen og smag til med salt og peber.
Vend alle ingredienserne sammen, og lad det trække i ca. 1 time inden servering.

Velbekomme!