Food

WE LOVE TO SHARE

5 pizzabunde

Dag 1:
Fordej:
150 g. Caputo Pizzeria mel
150 g. vand, stuetemperatur
2,5 g. Caputo tørgær
3 g. honning

Rør tørgær og honning ud i vandet og tilsæt mel. Rør det hele let sammen til der ikke er noget tørt mel at se. Brug en bøtte der kan lukkes lufttæt og har plads til at fordejen kan hæve til 3 x størrelsen.

Lad fordejen hvile 1 time ved stuetemperatur. Sæt derefter fordejen på køl i 16 – 24 timer.

Dag 2:
Tag fordejen ud af køleskabet 3 timer før der skal bages pizza.

Færdigdej:
Fordej, hele mængden
350 g. vand, stuetemperatur
20 g. havsalt
625 g. Caputo Pizzeria mel

Bland fordejen i vandet. Tilsæt ca. halvdelen af melet, rør melet helt ud i vandet. Tilsæt salt og resten af melet. Vend dejen ud på bordet og ælt dejen til alt melet er æltet godt ind i dejen, dejen vil nu stadig være blød og klistret, det er helt som det skal være. Dæk dejen til og lad den hvile 15 minutter. Efter 15 minutter; smør lidt olivenolie på håndfladerne og stram dejen op ved at tage fat ind under siderne på dejen og løfte op under midten af dejen. Drej dejen 90 grader og gentag indtil dejen bliver glat i overfladen og bliver til en stor blød bold der er spændt godt op. Smør bageskålen med lidt olivenolie og lad dejen hvile tildækket 30-40 minutter ved stuetemperatur. Hvis du har en bagesten eller bagestål, sæt det lidt over midten af oven og tænde ovnen på maximal temperatur. Det tager minimum 40 min. At varme det hele ordentligt op.

Vend dejen ud på bordet, smør lidt olivenolie på håndfladerne og del dejen i 5 dele, spænd dejen op i boller, sæt bollerne på en plade drysset med mel, gerne Caputo Semola. Smør bollerne med lidt olivenolie, dæk med plastfolie og lad dem hvile 2 timer ved stuetemperatur.

Lav dine toppings klar. Vend dejbollerne i lidt Caputo Semola og form dine pizzabunde ved at trykke fra midten og ud af, stræk dejen til dejlig tynd og luften er trykket ud i kanten. Bag pizzaen først kun med tomatsaucen, når den er blevet let gylden kommes resten af toppingen på, mozzarella mv. Kom pizzaen tilbage i ovnen og bag til kanten er flot afbagt med meget mørkepletter og osten smeltet.

Hvis der skal nørdes helt i bund med italienske opskrifter kan man finde inspiration på denne side: https://farina.tv/en/

App anbefaling: PizzApp

Del opskriften

    0
    Din kurv
    Din kurv er tomGå til butikken
      Beregn levering