2 pizzabunde
Ingredienser:
420 g. Caputo Nuvola mel
80 g. rismel
4 dl. koldt vand
1 spsk. Z ekstra jomfruolivenolie + lidt mere til formning
1/2 tsk. Caputo tørgær, ca. 3 g
9 g. salt
Bland mel, rismel og tørgær i en stor skål. Tilsæt koldt vand ved konstant omrøring. Tilsæt ekstra jomfruolivenolie og salt. Rør dejen helt glat. Dæk skålen med plastfolie eller låg og lad hvile i 30 minutter. Rør dejen igen og lad den hvile i yderligere 30 minutter. Gentag dette en tredje gang.
Dæk nu igen til med plastfolie eller låg og stil skålen med dejen i køleskabet i cirka 24 timer. Efter 24 timer vendes dejen forsigtigt ud af skålen på en melet bordplade.
Del dejen i 2, form stykkerne til runde boller. Løft bollerne over på en bageplade med bagepapir. Drys med lidt med rismel. Dæk med et viskestykke og lad dejen hæve i 60 minutter.
Efter hævning: Hæld lidt olivenolie på hvert stykke af dejen, og tryk med fingrene ned i dejen og stræk den fra midten ud til siderne så den danner en oval pinsa-form.
Dryp med lidt olivenolie og forbag bundene ca. 10 minutter ved 230 grader. Top bunden med din yndlings topping. Bag nu pizzaerne færdige til kanten er flot brun og osten er smeltet.
Hvis der skal nørdes helt i bund med italienske opskrifter kan man finde inspiration på denne side: https://farina.tv/en/
App anbefaling: PizzApp