Det kan godt være lidt af en udfordring at lave en rigtig lækker, italiensk-inspireret pizza, med den rette sprødhed og smag. Men hvis du bruger den ekstra tid og kærlighed det tager at lave dejen helt fra grunden, bliver smagsoplevelsen også meget større. Prøv denne pizza med chorizo og chili, hvis du kan lide en pizza der “bider lidt”.
Pizzadej (4 pizza’er)
15 g gær
3 dl vand
1 tsk salt
1 spsk olivenolie
Ca. 450 g pizzamel (italiensk hvedemel)
Pizzafyld (1 pizza)
1 kugle pizzadej
2 spsk Spize Chili/hvidløg pesto
1 pose frisk mozzarella ca. 125 g
6-8 skiver chorizo pølse
¼ glas Tapaz soltørrede tomater i strimler
¼ glas Tapaz grillet peberfrugt
Sådan gør du
Rør gæren ud i lunt vand. Tilsæt salt, olivenolie samt pizzamel lidt af gangen. Ælt dejen godt igennem så den stadig er smidig og elastisk. Del den i fire lige store stykker, tril til kugler og læg dem i en bradepande. Dæk med fugtigt viskestykke og lad dejen hvile koldt 2-4 timer.
Rul dejen ud til en rund pizza på et meldrysset bord og læg den på et stykke bagepapir. Smør den med pesto i et jævnt lag og læg mozzarella i skiver oven på. Fordel chorizo, tomat samt strimlet peber over på. Bag pizzaen nederst i ovnen i ca. 6-7 min. ved 275 °C traditionel over/under varme til osten er gylden og dejkanten sprød.
Velbekomme!