zelected tapas

Zelected • Food You Love logo mbg
Om Zelected

Et ægte familieeventyr

Zelected Foods er en dansk, familieejet virksomhed. Vi startede i 2004 hjemme ved køkken­bordet, hos Mette og Palle Lorenzen i Nyborg.

Mette og hendes søster udgjorde det aller­første smags­panel, når Palle havde fundet nye varianter af nord­afrikanske krydderi­blandinger eller syd­europæiske olier.

Vores første produkter var kryd­derier og krydder­olier, og det er stadig en central del af vores forretning. Vi har altid samme kompromisløse fokus:
At gøre den gode, ærlige mad tilgængelig. Det hvide Z i den sorte cirkel, som du kender fra vores emballager, kommer netop af familienavnet: Lorenzen.
For vi vil gerne lægge navn til de produkter vi leverer.

Information

Nysgerrighed og passion for god mad er vores fundament og drivkraft. Vi håber at du kan smage, at vi har tænkt over det, vi producerer. At det er ærligt og autentisk. Og vi håber at du vil dele de gode mad­oplevelser med dem du holder af.

Læs mere om vores mission og passion for god mad.

CSR bambus

Vi gør tingene på en ordent­lig måde

Med en række initiativer på vores CSR-fokus­områder til­stræber vi, at bidrage til en mere samfunds­ansvarlig udvik­ling. Vores fokusområder er:

Transparens og sporbarhed

Vi er stolte af vores produkter, og kan stå inde for kvaliteten både i produktet og i frem­stil­lings­proces­sen. Det kan vi bl.a. fordi vi insisterer på spor­barhed og gennem­sigtighed i processen. Vores bære­dygtige leverandør af oliven­olie er CSQA-certifi­ceret, og har en nøjsom proces, hvor indholdet i hver enkelt flaske olivenolie er “rejst” i et lukket beskyttet miljø – fra presning og helt til tapningen på flasken.

Derfor kan flaskens specifikke indhold spores helt tilbage til den speci­fikke region, hvorfra den stammer. På samme måde bliver den basilikum, vi bruger i vores pesto, løbende kontrolleret. Den opbevares særskilt i et lukket miljø og er 360-graders kontrol­lerbart, helt ned til den specifikke mark, der har leveret de planter, der er i din pesto.

Og sker det, at vi bruger træ, f.eks. til frem­stil­ling af vores pap­embal­lage, så er det selv­følgelig kun FSC-certi­ficeret træ, der garanterer ordentlige arbejds­forhold og en beskyttelse af verdens skove mod overdreven træfældning.

Sundhed

Forbrugerne vil vide, hvad de spiser og i særlig grad ved de, hvad de vil undgå i deres mad. Hos Zelected går vi ind for “Clean Eating”. Det vil sige naturlige fødevarer uden kunstige ingredi­enser, søde­stoffer, smags­til­sæt­ninger, GMO, farve­stoffer, til­sæt­nings­stoffer og kemikalier. Det giver gennem­skuelighed til forbrugeren, så man selv kan vælge, hvad man ønsker at putte i munden. Kort sagt – Clean Lables, for større gennem­sigtighed. Desuden har vi lanceret en fedt­reduceret pesto, som et sundere alternativ til tradi­tionel pesto, men med samme gode smag.

Madspild

Vi har samarbejde med Too Good To Go.
Alt for meget ubrugt mad ender i skralde­spanden, og det skal stoppes.
Vi samarbejder med Føde­vare­banken, Wefood fra Folke­kirkens nødhjælp og Stop Spild Af Mad i bestræbel­serne på, at vores produkter skal ende der, hvor de gør gavn – nemlig på spisebordene.

Plastik­forbrug

Vi er gået til kamp mod et unødigt plastik­forbrug. Derfor bruger vi kun rPet-plastik til vores dispenser­system. rPet-plastik er globalt anerkendt som en stærk, fleksibel, sikker og ugiftig plastik­type som er 100% gen­an­vendelig, og derfor det helt oplagte valg til vores dispenser­system.

85% MINDRE PLASTIK
Vi har lanceret et Shake’N Bake koncept i en embal­lage som bruger 85% mindre plastik end andre sammen­ligne­lige produkter, hvilket gør, at du kan invitere ungerne med i køkkenet med god og grøn samvittighed.

Dyre­velfærd

Dyrevelfærd er essentielt for os. Naturen er vores skat­kammer, og der vi henter vores ingredi­enser. Derfor skal den behandles med respekt.

Af samme grund finder du ikke buræg i vores produkter.

omz1
omz2