French's røget kalkun sandwich gul sennep

brands / Frank’s Redhot Sauce
Frank's RedHot logo

Smag Amerikas absolut hotteste sauce

Frank's RedHot Sauce har opnået ikon-status i USA. Den er blevet et symbol på klas­sisk amerikansk smag med en dedi­keret fanbase, der værd­sætter dens unikke balance mellem smag og varme. Det klas­siske slogan, “I put that $#!T on everything”, er blevet et kulturelt fænomen, som på humoris­tisk vis hylder saucens alsidig­hed og popu­laritet. Gennem mere end 100 år har Frank's RedHot Sauce bevist, at den er mere end bare en hot sauce – den er en essen­tiel smags­for­stærker, der bringer varme og glæde til måltider verden over.
I put that shiz on everything
Frank's RedHot Original

Den perfekte blanding af smag og varme

Frank's RedHot Sauce har en perfekt balance. Saucen er nemlig baseret på cayenne­peber, som giver den dens karak­teris­tiske varme og smag. Mens mange hot sauces udeluk­kende leverer en alt­domine­rende intens varme, formår Frank's RedHot at kombinere varmen med en rig og fyldig smag, der til gengæld gør den alsidig og anven­delig i mange forskel­lige retter. Frank's RedHot Sauce er også kendt for sin glatte konsistens, der gør den let at blande med andre ingredi­enser eller dryppe direkte på mad. Denne alsidighed gør den til en favorit blandt både profes­sio­nelle kokke og hjemme­kokke, der ønsker at tilføje varme til deres retter - uden at gå på kompromis med smagen.

Frank's RedHot products

Frank’s Redhot Sauce er en fast bestand­del i amerikansk madkultur

Frank's RedHot Sauce har rødder i Ohio, USA, hvor den blev udviklet i 1918 af Jacob Frank sammen med Adam Estilette, og solgt i flaske fra 1920. Saucen er baseret på cayenne­peber, som giver den dens karak­teris­tiske varme og smag. Opskriften er, ret unikt, forblevet uændret siden dens oprin­delse, hvilket vidner om dens tidløse appel. Kombina­tionen af cayenne­peber, eddike, vand, salt og hvidløg skaber en sauce, der på en gang er enkel og kraft­fuld i smagen.
En af de mest markante milepæle i Frank's RedHot Saucens historie kom i 1964, da den blev brugt som hoved­ingre­diens i opskriften på Buffalo Wings, skabt af Teressa Bellissimo på Anchor Bar i Buffalo, New York. Denne simple, lækre ret – bestående af kylling­vinger, der er stegt sprøde og derefter vendt i Frank's RedHot Sauce og smør – blev hurtigt national favorit i USA og en uom­gængelig del af landets mad­kultur. Frank's RedHot Sauce blev dermed synonym med Buffalo Wings, og saucen har lige siden været fast bestand­del af sports­begiven­heder og fest­måltider over hele USA.

Oplev smagen af Amerika

Buffalo Wings fast food

Sådan kan du bruge Frank's Redhot Sauce i din madlavning

I dag er Frank's RedHot Sauce nærmest obliga­torisk på hylden i de amerikan­ske køk­kener, fra profes­sio­nelle restau­ranter til hjemme­kokke, der ønsker at tilføje deres mad et krydret kick. Uanset om det er i den klas­siske Buffalo Wings-opskrift eller som en kreativ til­føjelse til nye retter. Frank's RedHot Sauce er utrolig alsidig og kan bruges på talrige måder i mad­lavningen. Her kan du læse om nogle af de mest populære anvendelser:

Buffalo Wings

Frank's RedHot Sauce er den origi­nale ingre­diens i den amerikanske klassiker, Buffalo Wings, og det er stadig en af de mest populære måder at bruge saucen på. For at lave auten­tiske Buffalo Wings, skal du blot blande Frank's RedHot Sauce med smeltet smør og derefter vende de sprød­stegte kylling­vinger i blandingen. Server med blå­skimmel­ost-dip og selleri­stænger for den fulde oplevelse.

Smagsgiver i marinader

Frank's RedHot Sauce er også fantas­tisk som marinade til kyl­ling, svinekød eller oksekød. Den kan bruges alene eller blandes med andre ingre­dienser som soja­sauce, honning og hvidløg for at skabe en smag­fuld og krydret marinade. Lad kødet marinere i et par timer eller natten over, så smagene trænger ind, inden du griller eller steger det.

Saucer og dres­singer med et kick

Frank's RedHot Sauce kan nemt integre­res i saucer og dres­singer for at give dem et ekstra smags­pift. Prøv at til­føje en skefuld til en cremet ranch-dres­sing eller en klas­sisk mayon­naise for at frem­bringe en pikant sauce, der passer perfekt til sand­wich, burgere eller som dip til grøntsager.

Spicy topping

Frank's RedHot Sauce kan også bruges ganske enkelt som top­ping på et væld af retter. Saucen er glat og nem at dryppe over æg, pizza, tacos eller pommes frites for at til­føje en dejlig varme og ekstra smag. Saucens alsi­dighed gør, at den prak­tisk talt kan bruges på alt fra morgen­mad til aftensmad.

Spicy twist til yndlings­retterne

Uanset om du laver chilimad, retter med pasta, gryde­ret­ter eller endda suppe, kan Frank's RedHot Sauce tilføje en varm og fyldig smag. Den kan bruges som smags­for­stærker i næsten enhver ret, hvilket gør den til en uund­værlig ingre­diens i ethvert køkken.

Prøv disse opskrifter og oplev smagen af Amerika

Cajun Buffalo Chicken Wings

Buffalo Chicken Nachos

The True Taste of America
Stars on a stripe