Caputo pizzadej med koldhævet fordej

Caputo pizzadej med koldhævet fordej

Hvis man bruger det rigtige pizzamel er det relativt nemt at lave en god pizzadej, men hvis du har tålmodighed og giver både dig og dejen tid, så bliver den faktisk endnu bedre!

Fordejen giver din pizzabund en ekstra lækker smag, fordi dejen får lov at langtidshæve og udvikle smag ved modning. Når man bager med fordej skruer man ned for mængden gær og lader fordejen langtidshæve på køl i 16-24 timer. Til gengæld skruer man op for mængden af vand, hvilket giver en mere elastisk dej, som er nem at forme til tynde pizzaer og som giver store flotte luftbobler når pizzaen bliver bagt.

Her er en opskrift på pizzadej med koldhævet fordej til 5 pizzabunde.

Det skal du bruge

Dag 1 – Fordej:

Dag 2 – Færdigdej:

Sådan gør du

Dag 1:

  • Rør tørgær og honning ud i vandet og tilsæt mel.
  • Rør det hele let sammen til der ikke er noget tørt mel at se.
  • Brug en bøtte der kan lukkes lufttæt og har plads til at fordejen kan hæve til 3 × størrelsen.
  • Lad fordejen hvile 1 time ved stuetemperatur.
  • Sæt derefter fordejen på køl i 16 – 24 timer.

Dag 2:

  • Tag fordejen ud af køleskabet 3 timer før der skal bages pizza.
  • Bland fordejen i vandet. Tilsæt ca. halvdelen af melet, rør melet helt ud i vandet.
  • Tilsæt salt og resten af melet.
  • Vend dejen ud på bordet og ælt dejen til alt melet er æltet godt ind i dejen, dejen vil nu stadig være blød og klistret.
  • Dæk dejen til og lad den hvile 15 minutter.
  • Efter 15 minutter; smør lidt olivenolie på håndfladerne og stram dejen op ved at tage fat ind under siderne på dejen og løfte op under midten af dejen.
  • Drej dejen 90 grader og gentag indtil dejen bliver glat i overfladen og bliver til en stor blød bold der er spændt godt op.
  • Smør bageskålen med lidt olivenolie og lad dejen hvile tildækket 30-40 minutter ved stuetemperatur.
  • Hvis du har en bagesten eller bagestål, sæt det lidt over midten af oven og tænde ovnen på maximal temperatur.
  • Det tager minimum 40 minutter at varme det hele ordentligt op.
  • Vend dejen ud på bordet, smør lidt olivenolie på håndfladerne og del dejen i 5 dele
  • Spænd dejen op i boller, sæt bollerne på en plade drysset med mel, gerne Caputo Semola.
  • Smør bollerne med lidt olivenolie, dæk med plastfolie og lad dem hvile 2 timer ved stuetemperatur.
  • Lav dine toppings klar.
  • Vend dejbollerne i lidt Caputo Semola og form dine pizzabunde ved at trykke fra midten og ud af.
  • Stræk dejen til dejen er tynd og luften er trykket ud i kanten.
  • Bag pizzaen først kun med tomatsaucen.
  • Når den er blevet let gylden kommes resten af toppingen på, mozzarella mv.
    Kom pizzaen tilbage i ovnen og bag til kanten er flot afbagt med meget mørke pletter og osten smeltet.

Hvis der skal nørdes helt i bund med italienske opskrifter, kan du finde inspiration på denne side med tips fra italienske mestre.

Se også
Caputo Pinsa pizzabund

Caputo Pinsa pizzabund

Pinsa er en luftig pizzabund og er forfaderen til pizza, som vi kender den i dag. Pinsa er original romersk bagekunst hvor man bager med en blanding af rismel og hvedemel, der…

Se denne opskrift

Caputo lyndej til pizzabund

Caputo lyndej til pizzabund

Her er en opskrift på en hurtig dej til 4 pizzabunde, som du kan have klar til at sætte i ovnen efter blot 2 timer. Har du lidt ekstra tid, så kan…

Se denne opskrift

Caputo morgen til aften pizzadej

Caputo morgen til aften pizzadej

Her er en nem opskrift på 4 sprøde, lækre pizzabunde, som du kan forberede om morgenen og bage om aftenen.    

Se denne opskrift

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTil shop
      Calculate Shipping