kr. 0,00
Hvilken type oliven smager bedst?
Det er svært at vælge, hvilken olivensort der er den bedste. Oliven byder på en bred vifte af smagsnuancer, og hver eneste variant har sin unikke karakter, oprindelse og historie. Zelected Foods kan tilbyde et bredt sortiment og mange forskellige typer af oliven fra små lokale producenter i middelhavsområdet. Hvilken olivenvariant der er bedst, afhænger af, hvad du skal bruge dine oliven til og hvilken smag du bedst kan lide. Så smag dig frem til din egen favorit blandt de bedste oliven.
Oliven
Zelected Foods er specialister i oliven og har et bredt sortiment af spændende oliven.
Her finder du måske nogle varianter, som du ikke altid vil finde i butikkerne.
Oliven med masser af smag
Oliven er en middelhavsdelikatesse, hvor smagen kan variere meget, fra de milde sorte oliven til de lidt bitre grønne. Oliven er velegnet som snacks, uundværlige på tapasbordet og en spændende ingrediens i utallige retter. Mennesket har spist oliven i tusindvis af år. Tilbage i antikken, var oliven et symbol på fred, frugtbarhed og visdom. Du kender måske billedet af den hvide due med en olivenkvist i næbet. Dyrkning af oliven er derfor en ældgammel skik, og hvor høsten altid har krævet præcision og omhu. Selv i dag foregår olivenhøsten mange steder stadig ved håndkraft for at undgå at beskadige den sarte frugt.
Oliven kan enten høstes mens den stadig er grøn og endnu ikke har udviklet så meget olie eller, når den er modnet og er blevet mørk i farven. Jo mere moden en oliven er, desto mere olieholdig og blød i smagen er den. Grønne oliven er faktisk umodne frugter, der til gengæld er mere faste i kødet end de blødere, sorte. De ny høstede oliven er meget bitre. For at mildne og balancere bitterheden og gøre dem spiselige, skal de fermenteres og lægges i saltlage eller marineres i olivenolie og krydderier. Hver region har sine traditionelle tilberedningsmetoder, der har været anvendt gennem generationer.
Et skønt udvalg af lækre smagfulde oliven
Zelected Foods kan tilbyde et bredt sortiment af spændende oliven-varianter både med eller uden sten eller fyld. Oliven med sten er velegnet som aperitif og snack og perfekt til tapasbordet eller ostebordet. Oliven med sten er mere faste og sprøde i kødet end de udstenede varianter.
Oliven uden sten er ofte nemmere og hurtigere at bruge i madlavningen, fx i pastaretter, på pizza eller i salater. Oliven kan også fyldes med gode sager og nydes som små lækre delikatesser. Prøv vores klassiske olivenvarianter fyldt med hvidløg, mandel eller peberfrugt og andre oliven specialiteter som fx:
Snack oliven med citronolie og Snack oliven med rød peber. Det er oliven uden lage, som er klar direkte fra posen eller som topping på en skål salat.
Grillede Grønne Oliven uden sten. Grillede Oliven er dekorative i salater, lækre til tapas eller som en snack til drinks.
Semidried Sorte Oliven. Semidried oliven er modne, sorte oliven med saltet og intens, aromatisk olivensmag. Lækker og dekorativ i salater, til tapas eller som en snack til drinks.
Her finder du de bedste spise-oliven
Hos Zelected Foods synes vi, livet er for kort til kedelige oliven. Vi mener, der er alt for mange kedelige og ligegyldige oliven. Det er simpelthen svært at finde ordentlige kvalitets-oliven på hylderne. Derfor har vi rejst rundt i Middelhavslandene og smagt på mængder af forskellige slags oliven. Vi har derpå nøje udvalgt og sammensat et sortiment af oliven, så du har mulighed for at smage på de bedste spise oliven, som dyrkes og høstes i de allerbedste olivenlunde i Middelhavsområdet.
Især Grækenland, Italien og Spanien er kendt for deres gode spise-oliven. Der dyrkes et stort udvalg af lokale olivenvarianter, men der er stor forskel på, hvor oliventræerne vokser og hvordan man forarbejder de små frugter. Vi har udvalgt de mest spændende til vores sortiment og kan tilbyde en bred vifte af smagsnuancer. Vi vil gerne inspirere dig til at smage på nogle af de mange spændende typer oliven, der findes.
Her har du nogen de bedste spise-oliven, som landene omkring Middelhavet kan byde på.
Græske olivensorter
Chalkidiki Oliven dyrkes i det nordlige Grækenland og er en grøn og utrolig velsmagende spise-oliven. Chalkidiki er en oliven, som fermenteres naturligt og har en unik smag. Chalkidiki oliven har lidt ekstra bid i forhold til andre oliventyper, hvilket er tegn på kvalitet. Chalkidiki oliven er oplagte at spise til meze, som er den græske version af tapas.
Kalamata Oliven er den mest kendte, græske olivensort. Den er opkaldt efter byen Kalamata, der ligger i det sydlige Grækenland ud til Middelhavet. Kalamata oliven er kendetegnet ved sin violette farve og en meget fyldig og intens olivensmag. Den er god som snack på tapas bordet og i salater, ligesom den er velegnet til bagning.
Kalamata Blonde Oliven er en variation af de klassiske Kalamata oliven. Kalamata Blonde oliven bliver høstet, mens de stadig er grønne og ikke helt modne, hvilket giver en frisk og mildere smag end de almindelige Kalamata oliven.
Italienske olivensorter
Bella Di Cerignola stammer fra provinsen Apulien, der danner den sydøstlige hæl på det støvleformede Italien. Bella de Cerignola oliven er meget store oliven med mere frugtkød end almindelige oliven. Det er en flot oliven at sætte på bordet som snack eller antipasti. Den milde, let sødlige smag er et perfekt match til ost og pølse, og den er lækker i en salat.
Leccino Oliven er en lille, sprød og delikat oliven fra de solrige bakker i Toscana. Den har en blid, let pikant smag, og med sten er den perfekt som antipasti, til en tapas-snack eller i salat, gerne sammen med ost.
Spanske olivensorter og olivenmix
Arbequina oliven dyrkes i Salamanca provinsen i det nordlige Spanien. Arbequina er en lille grøn oliven med en let bitter og samtidig sød frugtagtig smag - med noter af grønne mandler.
Cuquillo oliven er en mellemstor og sort-lilla oliven som dyrkes ved Segura-bjergkæden tæt ved Murcia. Cuquillo oliven har en yderst delikat og intens pikant smag - virkelig velegnet i salater, til ost og til tapas.
Gordal Oliven er store lækre, håndhøstede oliven fra Sevilla regionen. Gordal oliven er en af verdens mest kendte olivensorter, fordi den er stor og særdeles kødfuld. Den har en fantastisk olivensmag med et strejf af ansjos. Lækker og dekorativ i salater, til tapas eller som en snack til drinks.
Hojiblanca Oliven kommer fra Andalusien, primært i området omkring Cordóba. Hojiblanca betyder “hvide blade”, og på afstand ligner oliventræerne faktisk sølvpopler. Hojiblanca oliven både smager og dufter af friskslået græs, grønne æbler og aromatiske urter.
Manzanilla oliven kommer fra Andalusien i Spanien. De menes at være en af de ældste kendte sorter af oliventræer og er kendt for deres delikate smag. De grønne Manzanilla oliven er små, sprøde og har en mild, delikat smag med en let bitterhed og noter af citrus.
Gazpacha Oliven Mix er et traditionelt olivenmix fra Sevilla regionen bestående af håndhøstede Manzanilla oliven, peberfrugt, gulerod og perleløg. Utrolig dejlig blanding alene eller sammen med brød og det meste middelhavsmad.
Oliven Cocktail Mix og Appetizer Oliven Mix er et klassisk olivenmix fra Andalusien bestående af to slags spanske oliven (Manzanilla oliven og Hojiblanca oliven), cornichoner og perleløg. Velegnet til tapas, ost eller som en frisk snack på pølsebordet.