oliven

Hvilken type oliven smager bedst?

Det er svært at vælge, hvilken oliven­sort der er den bedste. Oliven byder på en bred vifte af smags­nuancer, og hver eneste variant har sin unikke karakter, oprindelse og historie. Zelected Foods kan tilbyde et bredt sortiment og mange forskel­lige typer af oliven fra små lokale produ­center i middel­havs­området. Hvilken oliven­variant der er bedst, afhænger af, hvad du skal bruge dine oliven til og hvilken smag du bedst kan lide. Så smag dig frem til din egen favorit blandt de bedste oliven.

Se serveringstips

Food you love to share

Oliven

Zelected Foods er special­ister i oliven og har et bredt sortiment af spændende oliven.
Her finder du måske nogle varianter, som du ikke altid vil finde i butikkerne.

Oliven med masser af smag

Oliven er en middel­havs­delikatesse, hvor smagen kan variere meget, fra de milde sorte oliven til de lidt bitre grønne. Oliven er velegnet som snacks, uundværlige på tapas­bordet og en spændende ingrediens i utallige retter. Mennesket har spist oliven i tusindvis af år. Tilbage i antikken, var oliven et symbol på fred, frugtbarhed og visdom. Du kender måske billedet af den hvide due med en oliven­kvist i næbet. Dyrkning af oliven er derfor en ældgammel skik, og hvor høsten altid har krævet præcision og omhu. Selv i dag foregår oliven­høsten mange steder stadig ved håndkraft for at undgå at beskadige den sarte frugt.
Oliven kan enten høstes mens den stadig er grøn og endnu ikke har udviklet så meget olie eller, når den er modnet og er blevet mørk i farven. Jo mere moden en oliven er, desto mere olie­holdig og blød i smagen er den. Grønne oliven er faktisk umodne frugter, der til gengæld er mere faste i kødet end de blødere, sorte. De ny høstede oliven er meget bitre. For at mildne og balancere bitter­heden og gøre dem spiselige, skal de fermenteres og lægges i saltlage eller marineres i olivenolie og krydderier. Hver region har sine tradi­tionelle tilberednings­metoder, der har været anvendt gennem generationer.

Et skønt udvalg af lækre smagfulde oliven

Zelected Foods kan tilbyde et bredt sortiment af spændende oliven-varianter både med eller uden sten eller fyld. Oliven med sten er velegnet som aperitif og snack og perfekt til tapas­bordet eller oste­bordet. Oliven med sten er mere faste og sprøde i kødet end de udstenede varianter.

Oliven uden sten er ofte nemmere og hurtigere at bruge i mad­lavningen, fx i pasta­retter, på pizza eller i salater. Oliven kan også fyldes med gode sager og nydes som små lækre deli­katesser. Prøv vores klas­siske oliven­varianter fyldt med hvidløg, mandel eller peber­frugt og andre oliven specialiteter som fx:

Snack oliven med citronolie og Snack oliven med rød peber. Det er oliven uden lage, som er klar direkte fra posen eller som topping på en skål salat.

Grillede Grønne Oliven uden sten. Grillede Oliven er dekorative i salater, lækre til tapas eller som en snack til drinks.

Semidried Sorte Oliven. Semidried oliven er modne, sorte oliven med saltet og intens, aromatisk oliven­smag. Lækker og dekorativ i salater, til tapas eller som en snack til drinks.

Her finder du de bedste spise-oliven

Hos Zelected Foods synes vi, livet er for kort til kedelige oliven. Vi mener, der er alt for mange kedelige og lige­gyldige oliven. Det er simpelthen svært at finde ordent­lige kvalitets-oliven på hylderne. Derfor har vi rejst rundt i Middel­havs­landene og smagt på mængder af forskel­lige slags oliven. Vi har derpå nøje udvalgt og sammen­sat et sortiment af oliven, så du har mulighed for at smage på de bedste spise oliven, som dyrkes og høstes i de aller­bedste oliven­lunde i Middelhavs­området.

Især Grækenland, Italien og Spanien er kendt for deres gode spise-oliven. Der dyrkes et stort udvalg af lokale oliven­varianter, men der er stor forskel på, hvor oliven­træerne vokser og hvordan man forarbejder de små frugter. Vi har udvalgt de mest spændende til vores sortiment og kan tilbyde en bred vifte af smags­nuancer. Vi vil gerne inspirere dig til at smage på nogle af de mange spændende typer oliven, der findes.

Her har du nogen de bedste spise-oliven, som landene omkring Middel­havet kan byde på.

Græske olivensorter

Chalkidiki Oliven dyrkes i det nordlige Græken­land og er en grøn og utrolig vel­smagende spise-oliven. Chalkidiki er en oliven, som fermen­teres naturligt og har en unik smag. Chalkidiki oliven har lidt ekstra bid i forhold til andre oliven­typer, hvilket er tegn på kvalitet. Chalkidiki oliven er oplagte at spise til meze, som er den græske version af tapas.

Kalamata Oliven er den mest kendte, græske oliven­sort. Den er opkaldt efter byen Kalamata, der ligger i det sydlige Grækenland ud til Middel­havet. Kalamata oliven er kendetegnet ved sin violette farve og en meget fyldig og intens olivensmag. Den er god som snack på tapas bordet og i salater, ligesom den er velegnet til bagning.

Kalamata Blonde Oliven er en variation af de klassiske Kalamata oliven. Kalamata Blonde oliven bliver høstet, mens de stadig er grønne og ikke helt modne, hvilket giver en frisk og mildere smag end de almindelige Kalamata oliven.

Italienske olivensorter

Bella Di Cerignola stammer fra provinsen Apulien, der danner den sydøstlige hæl på det støvleformede Italien. Bella de Cerignola oliven er meget store oliven med mere frugtkød end almindelige oliven. Det er en flot oliven at sætte på bordet som snack eller antipasti. Den milde, let sødlige smag er et perfekt match til ost og pølse, og den er lækker i en salat.

Leccino Oliven er en lille, sprød og delikat oliven fra de solrige bakker i Toscana. Den har en blid, let pikant smag, og med sten er den perfekt som antipasti, til en tapas-snack eller i salat, gerne sammen med ost.

Taggiasca Oliven vokser i den norditalienske region Ligurien ved den italienske Riviera, hvor klimaet er mildt og solrigt. Taggiasca oliven er små, men meget smagfulde og frugtagtige. De har en let nøddeagtig smag og er kendt for at være nogle af verdens allerbedste oliven. Olivensorten er også kendt i Nice-området i Frankrig, hvor den kaldes for Nicoise oliven eller Caillettier.

Spanske oliven­sorter og olivenmix

Arbequina oliven dyrkes i Salamanca provinsen i det nordlige Spanien. Arbequina er en lille grøn oliven med en let bitter og samtidig sød frugtagtig smag - med noter af grønne mandler.

Cuquillo oliven er en mellemstor og sort-lilla oliven som dyrkes ved Segura-bjergkæden tæt ved Murcia. Cuquillo oliven har en yderst delikat og intens pikant smag - virkelig velegnet i salater, til ost og til tapas.

Gordal Oliven er store lækre, håndhøstede oliven fra Sevilla regionen. Gordal oliven er en af verdens mest kendte olivensorter, fordi den er stor og særdeles kødfuld. Den har en fantastisk olivensmag med et strejf af ansjos. Lækker og dekorativ i salater, til tapas eller som en snack til drinks.

Hojiblanca Oliven kommer fra Andalusien, primært i området omkring Cordóba. Hojiblanca betyder “hvide blade”, og på afstand ligner oliventræerne faktisk sølvpopler. Hojiblanca oliven både smager og dufter af friskslået græs, grønne æbler og aromatiske urter.

Manzanilla oliven kommer fra Andalusien i Spanien. De menes at være en af de ældste kendte sorter af oliventræer og er kendt for deres delikate smag. De grønne Manzanilla oliven er små, sprøde og har en mild, delikat smag med en let bitterhed og noter af citrus.

Gazpacha Oliven Mix er et traditionelt olivenmix fra Sevilla regionen bestående af håndhøstede Manzanilla oliven, peberfrugt, gulerod og perleløg. Utrolig dejlig blanding alene eller sammen med brød og det meste middelhavsmad.

Oliven Cocktail Mix og Appetizer Oliven Mix er et klassisk olivenmix fra Andalusien bestående af to slags spanske oliven (Manzanilla oliven og Hojiblanca oliven), cornichoner og perleløg. Velegnet til tapas, ost eller som en frisk snack på pølsebordet.

Vi er specialister i pesto

Hos Zelected Foods er vi stolte over at kunne præsentere Danmarks største og bredeste sortiment af pesto. Denne vidunder­lige smags­eksplosion fra Italien, har fundet sin plads på hylderne i butikkerne og i danskernes hjerter. Med sin karakter­istiske smag og sammen­sætning af friske urter, nødder, ost og oliven­olie, er pesto mere end bare en sauce - det er en kulinarisk oplevelse, der vækker smags­løgene til live. Hos Zelected Foods er vi specia­lister i pesto og har fundet frem til lokale italienske produ­center, der kan levere den originale og autentiske smag.

Hvad er pesto?

Pesto er en traditionel italiensk sauce, der har vundet interna­tional anerkendelse for sin intense smag og alsidige anvendelse. Navnet “pesto” stammer fra det italienske ord “pestare”, hvilket betyder at støde eller knuse. Denne henvisning afspejler den traditionelle metode til at fremstille pesto ved at støde ingredien­serne sammen i en morter. Ingredienserne i pesto er ofte friske basilikum­blade, pinje­kerner, friskrevet parmesan eller pecorino ost, hvidløg og ekstra jomfru­oliven­olie. Nogle variationer kan også omfatte ingredienser som persille, rucola eller cashew­nødder, hvilket giver forskellige nuancer af smag og tekstur.

Pesto er en sand smagsbombe

Pesto er kendt for sin fyldige og intense smag, der balancerer urternes friske syrlighed med en nødde­agtig bitterhed og den kraftige umami fra osten. Olien binder ingredien­serne sammen og tilføjer en silke­agtig tekstur til saucen og skaber en harmoni, der kan forvandle selv den mest simple ret til en fest for smags­løgene. En af de bemærkel­ses­værdige egenskaber ved pesto er dens alsidighed. Den kan således bruges som sauce, marinade, eller endda som smagsforstærker.

Pesto er stjernen i det italienske køkken