Bønner, linser, korn og kerner

Bønner, linser, korn og kerner

Vi danskere spiser ikke nok bælg­frugter. Vi spiser i gennem­snit kun to gram til­beredte bælg­frugter om dagen og det er meget langt fra de 100g som Fødevare­styrelsen ifølge de officielle Kostråd anbefaler.
Bælgfrugter som bønner og linser er fyldt med proteiner, fibre og vitaminer. Klima­belastningen er lav, og det er både sund og billig mad. Bælgfrugter er et godt alternativ til kød og virkelig lækre i supper, gryderetter og salater.


Food you love to share

Bønner, linser, korn og kerner

Bælgfrugter er et godt alternativ til kød og virkelig lækre i supper, gryde­retter og salater. Zelected Foods tilbyder et bredt udvalg af økologiske varianter. Her ser du vores spændende udvalg af bønner, linser, korn og kerner.

Hvad er bælgfrugter?

Bælgfrugter er modne, tørrede frø fra bælg­plantens frugter og tilhører ærte­blomst­familien. Udvalget er stort, og de findes i mange forskel­lige farver, størrelser og smage. Bælg­frugter er sunde og har lavt klimaaftryk.
Kikærter, kidneybønner og andre bælg­frugter er et godt valg, når du vil spise proteinrigt. Samtidig er de fulde af fibre, vitaminer og mineraler. Det høje protein­indhold i bælgfrugter gør, at du helt eller delvist kan erstatte kød i dine måltider og samtidig holde dig mæt over længere tid. Bælg­frugter er blandt de føde­varer, der generelt har et lavt klimaaftryk.

Vi har gjort det nemt for dig

Vores økologiske bønner og kikærter er tilberedte og spise­klar direkte fra emballagen.
Det kan ellers være ret besværligt at tilberede bælg­frugter fra bunden.
Vi har udviklet et bredt udvalg af forkogte og spiseklare produkter, som er tilberedt korrekt, så du er sikret en god mave­fornem­melse, og som samtidig sparer dig for mange timers forberedelse i køkkenet.

Bulgur og couscous er Mellem­østens pasta

Bulgur og couscous er begge hvede­produkter, men de adskiller sig i deres forarbejd­nings­metoder, teksturer og smag, men minder begge lidt om tørret pasta. Bulgur er dampede, knækkede og tørrede durum­hvede­kerner og couscous består kun af semuljen. Semuljen er den inderste del af hvede­kernen som rulles i hvedemel. Melet giver couscous en mere uregel­mæssig over­flade og får det til at flyde mere sammen, når det bliver kogt.

Quinoa er ikke korn, men frø

Quinoa indeholder ikke gluten, ligesom alle hvede­produkter gør. Det er derfor et rigtig fint alternativ til korn­produkter for folk med gluten­allergi. Derudover har quinoa en meget sund nærings­sammen­sætning og en fin smag, som ikke adskiller sig synderligt mellem de hvide, orange, røde og sorte varianter, men de gør til gengæld meget for rettens æstetik.