Bredt sortiment af tørrede krydderier i praktiske stå-poser
Zelected Foods tilbyder et bredt sortiment af tørrede krydderier og udsøgte krydderiblandinger. Serien omfatter alle basiskrydderier og spændende blandinger, der tilfører din kogekunst en ekstra dimension. Krydderier høstes fra en lang række af planter. Ofte er det bark, frø, rødder, blade og bær, der gennemgår en proces, så de kan bruges i vores mad. Stort set alle krydderier tørres, af hensyn til holdbarhed, og de fleste knuses. Karakteristisk for krydderier er, at de indeholder mere eller mindre kraftige duft- og smagsstoffer. Der er her tale om såkaldte æteriske olier, som giver krydderplanterne deres karakteristiske duft og smag. Krydderurter er også krydderier. Men for krydderurternes vedkommende er det mest bladene, som anvendes, tørret og knust eller findelt.
Uden salt og peber dur maden ikke
Selvom krydderier har en meget vigtig rolle i madlavningen, så er salt og peber de mest brugte krydderier i Danmark. De er vigtige basiskrydderier, for uden salt og peber smager maden ikke af meget. Salt forstærker nemlig madens smag, mens peber giver varme og mundfølelse til maden, dvs. en sanseoplevelse af varme inde i munden. Salt og peber gør vores mad langt mere velsmagende, fordi de to krydderier til sammen fremhæver og forstærker de øvrige smage i maden. Mad uden salt og peber kan være en tam fornemmelse og give en oplevelse af, at maden ikke smager af noget. Salt er faktisk en grundsmag på linje med surt, bittert, sødt og umami. Salt smages på tungen, mens mange af de andre indtryk vi får af madens smag, kommer fra aromastoffer, der opfattes af vores lugtesans. Derfor opleves maden også langt mere smagløs uden det nødvendige basiskrydderi salt. I Zelected Foods sortiment finder du både lyserød Himalaya Salt, hvid Middelhavssalt og et spændende udvalg af saltblandinger med fx hvidløg og med chili.
Krydderier i kværn smager af mere
Når du kværner dine krydderier direkte i maden, får du fuld glæde af de flygtige duft- og aromastoffer.
Du kan nogle gange opleve et sanseindtryk, der ellers kun kendes fra eksotiske markedspladser. Zelected Foods tilbyder et udvalg af krydderier i en praktisk kværn, så du altid har friskkværnede krydderier lige ved hånden, når du tilbereder eller nyder mad.