Til ultimative pizzakendere og elskere
Mel er lige så lidt kun mel, som pizza bare er pizza. Det gælder i allerhøjeste grad for Caputo Pizzeria. Dette verdensberømte mel fra Caputo er specialudviklet til pizzabagning og males på byen Napolis eneste tilbageværende mølle. Det smager, så feinschmeckere og madentusiaster klapper af begejstring. Caputo Pizzeria er mel af fineste formalingsgrad, kategoriseret som type, “Tipo” 00. Fint formalet mel giver en luftig krumme og er nemt at arbejde med. Sagt på anden vis bliver melets gluten mere virksomt: Jo højere melstyrke, desto bedre optages væske og gør dejen let og smidig. Caputo Pizzaria er den helt optimale mel til den
klassiske napolitanske pizza. Caputo-mel har længe været kendt og elsket – faktisk i hundrede år, helt siden virksomhedens start i 1924. I dag er det mel fra Caputo, som de napolitanske pizzarier, næsten uden undtagelse, bruger til fremstilling af de verdensberømte pizzaer.
Den napolitanske pizza er på Unescos Verdensarvsliste
Den klassiske napolitanske pizza, som vi kender den i dag, blev opfundet i 1889 af pizzabageren Raffaele Esposito. Han ejede pizzeriaet “Pietro il Pizzaiolo”, der dengang som noget nyt, tilbød at udbringe pizzaer. Og med Raffaele Espositos kulinariske evner blev pizza, fra at være absolut “fattigfolks-hurtigmad”, anerkendt og ophøjet som en selvstændig ret. Historien lader vide, at dette fandt sted efter en berømt servering for selveste det italienske kongepar, Kong Umberto l og Dronning Margherita. Af tre forskellige Esposito-pizzaer, blev især dronningen meget begejstret for en variant med tomater, mozzarella og basilikum, som Esposito hurtigt lod opkalde efter hende: Pizza Margherita. Et umådelig stort “hit” blev skabt og fremstilles stadig på bedste autentisk vis, her 135 år efter. Det særlige traditionsrige pizza-håndværk fra Napoli har sikret den ægte napolitanske pizza optagelse på den ærefulde
Unescos Verdensarvsliste over unikke kulturskatte.
Inviter på pizza lavet af det verdensberømte ultimative pizzamel
Når du næste gang får lyst til pizza, så lav din egen dej af det ypperste kvalitetsmel fra Caputo Pizzeria og lad både du og dine gæster smage forskellen. Du vil opleve at få en pizzadej som er let og hæver perfekt. Det giver den lækreste bund, som du kan vælge at toppe med traditionelle pizza-emner - og gå i Raffaele Esposito autentiske mad spor - med fx tomater, mozzarella og basilikum, men du vil også til enhver tid kunne komponere dine pizza-toppings efter humør, kreativitet, smagspræferencer eller ud fra, hvad køleskabet gemmer. Caputo Pizzeria insisterer på høj kvalitet og kalder på masser af italiensk-inspireret hygge, glade uformelle sammenkomster og smager skønt af fantastiske ferier med familie og venner.