zelected tapas

Pizzza

PIZZZA med ekstra Z-faktor

Hos Zelected finder du et stort udvalg af delikatesser og specialiteter, der løfter din hjemmelavede pizza til nye højder.

Nem hjemmelavet PIZZZA med ekstra smag

Du behøver heldigvis ikke være italiensk pizzabager for at kunne bage sprøde lækre pizzaer.
Livet er kompliceret nok i forvejen.
Zelected kæmper for at af-komplicere god mad.
Vores produkter er enkle at bruge og lige så nemme at elske.

Så hvis du fx ønsker at servere en hjemmelavet pizza der smager af noget, er her alt hvad du behøver:

PIZZZA med en perfekt pizzabund

For at opnå det aller­bedste resultat anbefaler vi, at du plan­lægger dine pizzaer i god tid. Du får en nem og smidig dej med masser af smag, hvis du lader dejen modne i 18-24 timer. Men har du ikke tid til at vente, kan du også få et ganske godt resultat på 2-3 timer. Pizza­dejen kan laves på forskel­lige måder afhængig af hvilken type pizza­bund, du ønsker. Form altid pizzaen med hænderne så luft­hullerne ikke klemmes ud af dejen. Brug aldrig en kage­rulle til at rulle pizzadejen ud med. Se hvordan du laver den perfekte pizzabund.

Topping der gør en forskel

Men det, der virkelig adskiller en god pizza fra en fantastisk en af slagsen, er toppingen. Det er netop her, magien sker.

Hos Zelected har vi nøje udvalgt delikatesser, der giver dig mulighed for at tilføje netop det ekstra, som gør hele forskellen. Alle disse produkter er skabt med fokus på kvalitet og smag, så du får det bedste udgangspunkt for at forvandle din hjemmelavede pizzza til en gourmetoplevelse. Se vores sortiment til pizza.

Skab din egen signatur-PIZZZA

Der er noget helt særligt ved en hjemmelavet pizzza. Duften af friskbagt pizza, smeltet ost og lækre toppings, der spreder sig i køkkenet, kan næsten ikke overgås. Men hvad der virkelig gør din pizza uovertruffen, er det, du vælger at komme ovenpå. Når du laver din egen pizza, har du fuld kontrol over både bund, sauce og topping. Det betyder, at du kan skræddersy smagsoplevelsen helt efter din egen præference. Er du til en klassisk Margherita, en spicy ’nduja eller måske en vegetarisk variant med masser af farver og tekstur? Uanset hvad du er til, findes der uendelige muligheder for at skabe en pizzza, der både tilfredsstiller dine smagsløg og overrasker dine gæster.

Fra det klassiske til det kreative

Elsker du det klassiske italienske køkken, eller er du mere til kreative kombinationer? Med produkter fra Zelected kan du eksperimentere med nye smagsprofiler uden at gå på kompromis med kvaliteten. Mulighederne er uendelige, og det bedste er, at du ikke behøver være professionel pizzabager for at lave noget virkelig lækkert derhjemme. Med de rette ingredienser og lidt inspiration kan alle få succes med hjemmelavet pizzza.

Inspiration til din næste PIZZZA

Vi tror på, at et godt måltid starter med gode råvarer og masser af kærlighed til mad. Derfor har vi udvalgt produkter, der både passer til den kræsne pizzabager og til dig, der bare gerne vil servere noget ekstra lækkert for dine gæster.

Her på vores hjemmeside har vi samlet masser af inspiration til dig, der elsker en god pizza, hvor du finder opskrifter og tips, så du altid har et godt udgangspunkt for at eksperimentere i køkkenet. Se pizzaopskrifter her.