kr. 0,00
Focaccia med grillede oliven, soltørrede tomater og syltede rødløg
Her er opskriften på et klassisk focacciabrød på baggrund af en lækker pinsadej som både er luftigt, har en blød krumme og en sprød skorpe. Focacciabrødet er toppet med grillede oliven, soltørrede tomater, syltede rødløg, rosmarin, olivenolie og flagesalt.
Pinsadej er en fantastisk opfindelse. Det er en relativ våd og blød dej bestående af rismel og hvedemel, hvilket giver et luftigt brød med en sprød skorpe og en blød krumme. Focaccia er perfekt tilbehør på tapasbordet, velegnet som sandwichbrød eller som tilbehør til varme retter.
Det skal du bruge
- Focacciadej: Se hvordan du laver den perfekte luftige pinsabund
- Zelected Ekstra Jomfru Olivenolie
- 1 glas Zelected soltørrede tomater
- 1 glas Zelected grillede grønne oliven uden sten
- 1 glas Zelected syltede rødløg
- 1 pose Zelected Rosmarin
- Friske Rosmarinkviste
- 1 pose Zelected Middelhavs Flagesalt
Sådan gør du
- Lav en lækker focaccia dej efter denne opskrift.
- Læg bagepapir i en bradepande og bred dejen ud.
- Lad dejen hæve.
- Hæld lidt olivenolie på dejen og tryk med fingrene ned i dejen.
- Prik en portion soltørrede tomater og grillede oliven ned i brødet.
- Prik ligeledes de syltede rødløg samt friske rosmarinkviste ned i brødet.
- Drys med flagesalt.
- Bag focaccia ved 230°C indtil kanten er flot brun.
- Velbekomme!
Vil du gøre din focaccia endnu mere indbydende, kan du drysse lidt friskrevet citronskal eller grofthakket persille over lige inden servering – det tilfører en frisk kontrast til de dybe, salte smagsnuancer fra oliven og soltørrede tomater. Du kan også eksperimentere med at tilføje små stykker feta eller gedeost på toppen, hvis du ønsker en mere fyldig version. Focaccia smager skønt både lun og afkølet, og du kan bage den i forvejen og opvarme den let i ovnen, inden servering. Brug den som bund i en rustik sandwich med grillet grønt og pesto, eller servér den til en varm suppe eller pastaret, hvor det bløde brød kan suge smagfuld sauce til sig. Det er også en oplagt mulighed som en del af en picnic eller brunch – både imponerende og nem at lave.
Tortilla Wraps med grillede kødboller
Tortilla Wraps er nem og lækker hverdagsmad. De kan laves i et utal af variationer. Prøv denne spicy version med chilikrydrede kødboller, avocado, grillede peberfrugter og Chipotle Mayo.
Chicken Burrito Bowl
Denne enkle Chicken Burrito Bowl-opskrift er fyldt med saftig grillet kyllingebryst, majs, sorte bønner og andre smagfulde ingredienser. Den er velsmagende, mættende og nem at lave.
Cajun Buffalo Chicken Wings
I USA er Buffalo wings en utrolig populær klassiker. En saftig, krydret godbid perfekt som snack eller forret, især under sportsbegivenheder. Buffalo wings serveres varme og skylles bedst ned med et glas…


