kr. 0,00
Sandwich med oksesteak, bløde løg og grillede peberfrugter
Send smagsløgene på udflugt til Middelhavet med denne lækre sandwich. Den indeholder steak, bløde løg og grillede peberfrugter, som serveres i rustikke brød smurt med smagfuld, fed tomatcreme. Perfekte til picnicturen eller som lækker aftensmad i det fri. Uhmmm…
Det skal du bruge
- 400 g steak af skært oksekød
- 2 glas Zelected Grillede Peberfrugter
- 1 glas Zelected Tomat Pesto
- 4 løg
- 1 hoved Romainesalat
- 6 spsk mascarpone
- 2 tsk soya
- 2 tsk østerssauce
- 4 grove flutes/baguettes
- 1 pose Zelected Middelhavs Flagesalt
- Zelected Sort Peber Kværn
Sådan gør du
- Brun steaken godt af på en pande.
- Snit løgene i skiver og steg dem med indtil de er bløde.
- Tilsæt soya og østerssauce.
- Tag panden af varmen, og lad det stå og trække lidt.
- Imens blandes mascarpone og tomatpesto i en lille skål
- Romainesalaten skylles og plukkes i grove stykker.
- Skær steaken i strimler på tværs af fibrene.
- Lun brødene, del dem på langs og smør med pesto/mascarpone-cremen.
- Læg salat i bunden af brødene, og kom kød og løg ovenpå.
- Krydr med salt og peber.
- Top med grillet peberfrugt og luk sandwichen.
Velbekomme!
Den saftige oksesteak skæres i tynde skiver og lægges lagvis sammen med de sødmefulde, bløde løg og grillede peberfrugter – en kombination, der emmer af sydlandsk sommer. Tomatcremen tilfører fedme og intens smag, og kan med fordel røres med lidt hvidløg og frisk basilikum for ekstra dybde. Brug et godt, rustikt brød med sprød skorpe og blød krumme – fx ciabatta, surdejsbrød eller et groft flutes – som suger smagene op og holder sammen på fyldet. Sandwichene kan serveres varme direkte fra grillen eller pande, men smager også skønt kolde og er derfor oplagte til picnicturen, madpakken eller som en uformel gæsteret i haven. Tilføj evt. lidt frisk rucola eller syltede rødløg for et friskt modspil, og servér med sprøde chips eller en let salat ved siden af. Denne sandwich er både mættende, nem at lave og fyldt med karakter – en ægte hverdagsluksus.
Creamed corn – Flødestuvede majs
Creamed corn er flødestuvede majs. Flødestuvede majs er den perfekte kombination af sødme fra de supersøde majs med en silkeblød creamet sauce af fløde, smør, fløde og parmesan. Det er en populær…
Sushi Bowl med Laks
Sushi Bowl med Laks er en nem og ukompliceret japansk klassiker. Sushi har sine rødder dybt forankret i japansk kultur, hvor friskhed, balance og æstetik går hånd i hånd. Denne sushi bowl,…
Elote salat – Mexikanske gademajs
Elotes eller mexicansk gademajs, er en populær “antojito – lille lækkerbisken”, som du kan finde som street food over hele Mexico og USA. Denne ret kan variere, og den klassiske opskrift på…


